PKF Munkebo Eriksen Funch
Nyheder

Home Nyheder Nyheder Er der skattefrihed for en arbejdsgiverbetalt computerskærm til hjemmearbejdspladsen ?

Have a question?

Nyheder • 2022-03-17

Er der skattefrihed for en arbejdsgiverbetalt computerskærm til hjemmearbejdspladsen ?

 

Computer med sædvanligt tilbehør - et skattefrit personalegode

Privat benyttelse af en arbejdsgiverbetalt computer, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, er et skattefrit personalegode.

Skattefriheden gælder computer med ”sædvanligt tilbehør”, såsom computerskærm, printer, softwareprogrammer mv., som der er et arbejdsmæssigt behov for. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området.

Indtil for nylig var praksis, at en skærm på op til 26” blev anset for ”sædvanligt tilbehør” og dermed omfattet af skattefriheden.

Skatterådet har nu taget stilling til, om tidens standarder er en anden.

 

Sagen for Skatterådet

Skatterådet har taget stilling til, om en skærm til hjemmearbejdspladsen på 32”-49” er omfattet af ”sædvanligt tilbehør” til en arbejdscomputer og dermed et skattefrit personalegode.

Skatterådet svar var, at computerskærme op til 32” kan anses som ”sædvanligt tilbehør” og dermed ikke medfører beskatning af den medarbejder, der af og til eller ofte arbejder hjemme fra.

En skærm på mere end 32” kan dog være omfattet af skattefriheden, hvis der kan anføres en konkret begrundelse for den arbejdsmæssige nødvendighed af en større skærm.

See more Nyheder items