*
*
*

PKF Munkebo Vindelev

Din lokale, internationale revisor

PKF International
440 byer - 150 lande

Værdigrundlag

Højeste faglige niveau

Vi befinder os på det højeste faglige niveau i branchen.

Vi kan matche de bedste teknikere i branchen. Vi besidder specialviden inden for alle fagets mange "kroge", men satser ikke på at være specialiserede.

Vi satser på overblik. Vi er fagligt kompetente generalister, der ved meget om det hele - og kan overskue det. Det høje niveau vedligeholder vi gennem fortsat uddannelse, gode arbejdsmetoder og daglig sparring såvel internt som med kolleger, samarbejdspartnere og kunder.

Højeste serviceniveau

Vi adskiller os på at yde en ekstraordinær høj service.

For os er service blandt meget andet lig med stor tilgængelighed og fleksibilitet. Vi vil være der for vores kunder, når de har behov for det. Vi fokuserer på at tilføre værdi til vore kunder. Dette indebærer, at vi gennem vort overblik altid har "antennerne ude" efter forhold, som kan forbedres og optimeres.

Simplere, skarpere og hurtigere kommunikation

Vi bestræber os altid på hurtige tilbagemeldinger på alle henvendelser.

Vi forsøger at gøre al kommunikation med vores kunder simpel og forståelig. Vi forsøger at være skarpere med vores kommunikation gennem enkle formuleringer og om nødvendigt gennem illustrationer.

Når vi kommer med et godt og gennemarbejdet budskab, er det vigtigt, at vi formår at være skarpe i kommunikationen. Det mener vi lykkes ganske godt.

 

 

 

Engagement i en behagelig, humoristisk og uformel atmosfære

Vi har en meget loyal og engageret medarbejderstab.

Blandt andet fordi vi alle trives godt i huset og gennem udfordringer i dagligdagen får udbytte af vores faglige færdigheder og store engagement.

Vi har nogle behagelige og meget spændende kunder, som - ligesom os selv - har det bedst i en uformel atmosfære, som gerne må være krydret med en god humoristisk sans.

Fair prisniveau

Vores ydelser og vores viden er ikke gratis.
Men vi er konkurrencedygtige på prisen via en kombination af branchemæssigt rimelige timepriser samt markedsledende software og dertil hørende effektive arbejdsprocesser.
Man får altid "den store pakke" hos os. Forstået på den måde, at vores engagement medfører, at vi ikke kan levere halve løsninger. Engagement medfører - over tid - mange gode inputs fra os, som ikke koster ekstra.

 

 


Kontakt os

For mere information om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed, kontakt os

* *
*